Hjem
           Datingsider
           Artikler
           Bøger
           Horoskop
 

Dating.dk misbrugt i spam-svindel

Danske Freeway advarer nu sine brugere, fordi Dating.dk ufrivilligt er blevet blandet ind i et online svindelnummer.

Det er en spam e-mail, der ser ud til at komme fra en russisk kvinde, som Freeway beder sine brugere om at passe på.

Afsenderen af mailen giver nemlig udtryk for, at hun har set modtageren på Dating.dk. Den russiske kvinde har kontaktet flere brugere af kontaktsiden, men Freeway afviser, at der er sket en fejl hos selskabet selv.

»Dating.dk offentliggør ikke e-mail adresser, og der er heller ikke tale om en hacket database. Det er udelukkende tilfældige e-mail adresser eller adresser opfanget via ondskabsfulde annoncer med mere, der sendes til,« siger Peter Sønderby, medejer af Freeway og Dating.dk.

Han sammenligner i øvrigt spam-forsøget med de såkaldte Nigeria-breve, hvor afsenderen forsøger at lokke penge ud af godtroende danskere.

»Vi tager meget skarpt afstand fra den slags fupnumre, og håber, at danskere generelt kan gennemskue, at det er en ondskabsfuld e-mail på linje med e-mails og telefonopringninger, der lover store gevinster. Det har intet på sig,« siger Peter Sønderby.

Kilde: comon.dk