Hjem
           Datingsider
           Artikler
           Bøger
           Horoskop
 

Den perfekte dating-profil

Du er klar til at gøre som tusindvis af andre, finde kærligheden på nettet !
Du har fundet en datingside som du mener er den rigtige for dig. Nu skal du så oprette en dating-profil som giver dig opmærksomhed fra lige netop den type partner du søger.
Dette er en vanskelig opgave for mange, for hvordan beskriver man sig selv bedst muligt i en relativt kort tekst ?

Du får her en række gode tips til at lave en god og fængende troværdig datingprofil.

  • Først skal du finde ud af, hvad du reelt søger. Er det kærlighed eller sex ? Det skal fremgå tydeligt på din profil. Dette bør også påvirke dit valg af datingsite.

  • Skriv kort og præcist, en lang beskrivelse virker tung og kedelig. En meget kort beskrivelse signalerer til gengæld at du er useriøs, ikke kender dig selv eller blot ikke gider besværet med at vise hvem du er overfor din nye kæreste – find den gyldne middelvej !

  • Undgå stave- og grammatikfejl. Få evt. en ven til at tjekke din profiltekst.

  • Vær ærlig. Du vil alligevel blive afsløret hvis du udgiver dig for noget du ikke er – vær dig selv og beskriv dig med dine egne ord.

  • Fokuser på dine positive sider. Fremhæv dine goder sider – vis at du tror på dig selv og har selvværd, uden dog at lyde selvoptaget og selvrosende. Det kan være en god ide at få venner og familie til at lave en liste over dine gode sider.
    Du må også gerne kort nævne dine mindre gode sider, du er trods alt kun et menneske og ikke perfekt – ligesom din kommende partner !

  • Fortæl ærligt om dine værdier og holdninger og hvilke du forventer hos din kommende kæreste. Hvem er du ? og hvilke interesser har du ?.

  • Har du humor ? Så vis det i din profiltekst – en profil med humor og et glimt i øjet er befriende og tiltrækkende.

  • Vedlæg mindst et vellignende billede som skal være taget for nylig. Billedprofiler får langt større opmærksomhed end profiler uden billede.
    Billedet må gerne være taget i en afslappet situation ved et arrangement eller lignende. Benyt ikke et finpudset billede.
    Hvis du leder efter den eneste ene skal du ikke vedlægge et billede af dig selv i bikini, bar overkrop o.s.v.

  • Når du har beskrevet dig selv ærligt og åbent, positivt og fyldestgørende har du lavet den perfekte dating-profil – for dig !